Det er ingen hemmelighed at Svendborg Ungdomsskole pga. massivt udvidet aktivitet har valgt at gøre brug af en lov som hæver dem over os, i lokalefordeling på kommunalt plan. Det betyder at vi i 2017 har mistet vores gamle, ret gode lokale til ungdomsskolens udvidede aktiviteter.
Da det er helt sikkert at ungdomsskolen udvider aktivitetsniveauet yderligere ved næste skoleår, skal vi være HELT ude af lokalerne på Abildvej, senest i sommerferien.

Kender du nogen eller har du hørt om noget – så send en besked til os.

Vi er en forening, pengene er ikke store som hos en stor forretning… Vi har naturligvis økonomi og budget til en vis husleje, men ikke uendelige midler. Til gengæld er vi åbne for gode råd og idéer. Måske sidder du med én?

VI anmoder om ikke at opstarte debatten om kommunens ansvar. Henrik Nielsen (formand for Beskæftigelses- og Kulturudvalget) har gjort det tydeligt at der intet er at gøre for en hjemløs klub i kommunalt regi. Kommunen skal spare.

Ring eller skriv.

Hvad har vi brug for

  • 250-400 m2
  • vores måtter skal kunne ligge fast (dette krav er ufravigeligt – børn på 5-8 år kan ikke flytte 100 måtter inden træning x 8 kilo)
  • mulighed for bad/toilet
  • helst på den sikre side af ring nord (vi vil gerne kunne opfordre børn til at befordre sig selv – og kunne tilbyde judo for skoler osv.)
  • Vi er sammen med aikidoklubben som også holder til i vores lokaler – og som os har en sund økonomi og er en værdig samarbejdspartner.

PS Vi har fået haft rigtig god sparing med forskellige, lokale ejendomssmæglere og udlejere. VI har også næsten landet en aftale, men den glippede. Hjælp os videre, måske ved du hvordan 🙂

 

Har du nogle tips, tricks  eller lokaler, så kontakt Roland fra bestyrelsen på 51 83 85 68 eller email rolandvogt@gmail.com