Svendborg Judo Klubs børnehold har henover et halvt endnu endnu engang repræsenteret klubben, byen Svendborg og ikke mindst judosporten, ved en række arrangementer rundt omkring i Danmark.

Børnetrænerne Jens og Stig har været ihærdige i forhold til at få de unge mennesker ud at kæmpe nogle stævner. At tage til turneringer skaber først og fremmest fælleskab hvilket er det aller vigtigste for vores mindste. Om de kommer hjem med medaljer eller ikke må ikke være den primære målsætning. De skal have nogle fælles oplevelser som de kan dele mellem hinanden og ikke mindst dele med deres klubkammerater når de kommer hjem til klubben efter en dags kampudflugt til eksempelvis København.

År første halvår 2018 har vi været repræsenteret ved turneringer i Galten, Fredericia og 2 x København. Trænerne har været ihærdige i forhold til motivation af kæmperne og forældrene har ydet en fantastisk opbakning i kørsel, hygge, cocio, sidelinjesupport og meget andet. Vi kan ikke undvære frivilligheden fra trænere og forældre og vi håber det vil være vedvarende og måske tiltagende når vi flytter i sommerferien og i mange kommende sæsoner.

Tak for et godt halvår – der kommer meget mere på programmet i den nye sæson 2018/2019.