STOR NYHED I DET SVENDBORGENSISKE

Vores faste træner og bestyrelsesmedlem Roland Vogt, skal det kommende år betride en stilling som landstræner for det færøske judoforbund. Et godt valg fra nordatlanten – Roland er fantastisk til udviklingsarbejde med unge judokæmpere og vil være en stor kapacitet for forbundet mod nord.

Formand, Jens Ipsen: “Roland arbejder konstant for sportens og klubbens udvikling. Efter 30 år i judo kan man roligt sige, at han er en rigtigt judomand og det færøske judoforbund vil helt sikkert få en masse ud af samarbejdet med Roland. Både i forhold til udvikling af judokæmperne, men så sandelig også i forhold til klubber og trænere“.